Så kom sneen

Et muligt bevis på klimaforandringer ku være at vi først fik sne her i Nuuk d. 12. november. Normalt kommer det i begyndelsen af oktober, og vi har da også kørt rundt på pigdæk i lidt over en måned nu og bare ventet på sneen.

I dag sner det helt vildt og konstant og udsigten ud af køkkenvinduet er ret grå:

I forgrunden står vores snack-peberplanter i vindueskarmen. Vi såede dem helt tilbage i maj måned og nu har de tre planter fået i alt fire frugter(?) og to af dem er begyndt at skifte farve fra grøn til rød. Det tager sin tid, men vi kan sandelig også dyrke eksotiske grøntsager her 😀

Rosa og Ida var ude så snart det blev lyst den første dag med sne og fik hurtigt lavet en snemand. Først havde den en gulerodsnæse, men da vi så kom ud efter frokost var den væk og der var tydelige spor efter en eller flere ravne der havde snuppet gulderodden og spist den! Derefter fik den bare en sten-næse 🙂

Nå, men pga vores lange efterår uden sne, kom vores båd også først op af vandet en måned senere end den plejer.

Vores båd er den hvide og den kom op for tre ugers tid siden. Dagen efter kom naboens båd op, og Ida og jeg var ude og se, hvordan kranbilen lige bugserer ca 4-5 tons båd skråt henover vores båd og uden at kappe et hushjørne af 🙂

Vi nåede derfor lige en sidste tur i den første weekend i november inden sæsonen lukkede. Vi sejlede en kort tur over til Nordlandet og gik i land i en lille bugt, vi ikke havde været i før.

Smukke isskosser lå ved stranden og vi gik op til en stor sø der lå lidt inde i landet. Nød at se lidt åben og bare være ude hele familien. Vi så nye fjelde og omgivelser og samlede både skrald, flotte sten og materiale til juledekorationerne vi snart skal lave.

Søen var stivfrossen, men der var efterladt kanoer klar til at kunne sejle langt ind i landet på søen, når den en gang smelter igen til sommer.

November er ellers lidt hektisk og både Claus og jeg har ekstra at se til. Claus har været konstitueret energidirektør i Nukissiorfiit i snart to måneder og det giver en del ekstra arbejde. Jeg startede med at undervise på Nuuk Handelsskole (Niuernermik Ilinniarfik) i sidste uge. De stod akut og manglede en underviser til erhvervsret og via mit netværk var jeg blevet foreslået. Det gik meget hurtigt med at få det i stand. Jeg talte med uddannelsesinspektøren (som det viste sig at jeg havde mødt før, for hun havde lige sunget lidt med i mit kor sidste efterår) om tirsdagen, mødtes med hende om onsdagen, hvor jeg blev oprettet som underviser fik en bog og en bærbar, jeg rejste til Danmark torsdag og kom retur mandag og skulle begynde undervisning tirsdag 12/11! Det er spændende, men betyder også at jeg både bruger en del tid på forberedelse og så på selve undervisningen og jeg skal finde babysittere til Ida i de seks lektioner fordelt på tre dage jeg har om ugen. Der har jeg heldigvis fået et fantastisk skønt netværk af andre hjemmegående forældre der har været så søde og hjulpet til. Jeg skal undervise frem til 13. dec. Så det er kun en måned og det er jeg glad for, for det er hårdt når jeg også har Ida hjemme.

Så ja, vi har travlt denne måned, men kan så forhåbentlig slappe lidt mere af fra midten af december. Fra d. 18. dec. holder vi fri, der kommer min kusine Tanja herop på besøg med mand og børn. De kommer til Grønland for første gang og skal holde jul sammen med os. Det glæder vi os meget til!

– og hvis nogen tænker, hov, hvorfor var Hanne i Danmark i starten af november, så kan jeg oplyse at det er fordi jeg er startet på en uddannelse der hedder Familie Master Uddannelsen (Læs om uddannelsen her). Den løbet over 8 måneder, med én mødedag om måneden. Jeg startede i oktober, og så det første modul online. Så var jeg nede og deltage i november og det gentager sig her i begyndelsen af december. 2. dec. flyver jeg sammen med børnene til Danmark i 8 dage og holder en lille juleferie mens jeg også tager mit tredje modul på uddannelsen. Så får børnene også lige set bedsteforældre mv. og kan nå at jule lidt. Det bliver rigtig dejligt, at de får den oplevelse, når vi nu holder jul hjemme i år.

Det var alt for nu.

Kh Hanne Rose

Vi er stadig i live…

… det er bare meget længe siden vi skrev noget på denne blog!

Ida er 2 1/2 år.

Rosa tabte sin første tand i søndags.

Hanne Rose er hjemmegående siden 1/1 2019 sammen med Ida.

Claus blev konstitueret energidirektør for Nukissiorfiit for et par uger siden.

Jeg er lige fyldt 36 år 🙂 og er begyndt at sige Hanne Rose mere og mere til folk der spørger hvad jeg hedder.

Vi har frost om natten, men ikke rigtig noget sne endnu – meget specielt nu hvor vi næsten er i november! (#climatechange)

Nu prøver vi med lidt blogging igen. Nok mest Hanne Rose.

Og her bare et par billeder fra den sidste måneds tid:

Ida to måneder!

Som tiden dog går. I dag er vores dejlige lille Ida allerede to måneder gammel (Ja og vores store dejlige Rosa Iluuna er imorgen 3 år og fem måneder gammel!).

Hvad er der så sket siden sidst?

Well, først Ida:

Idas navlestreng faldt af da hun var ca 14 dage gammel, hun øver sig i at løfte sit hoved og er rigtig god, hun har givet os sit første smil og mange flere derefter. Ida smiler især når hun ser vores ansigter og når vi snakker med hende. Hun pludrer løs med bl.a. aagryy, haaaa, rrrreee og rrraaaaa. Hun vokser som hun skal, ligger lidt over normalkurven på alle parametre, så hun er noget større end Rosa var på samme tid og hun nærmer sig 5 kg og 60 cm. (Hun skal måles og vejes ved sundhedsplejerske på torsdag, så får vi se) Ida har fået sin første hårkur (babyolie i håret hele natten mod arp), hun har været på sin første sejltur her i pinsen. Hun har gået mange kilometer i barnevognen, i maj blev det til ca 97 km. Derudover bliver hun også slæbt rundt i vikle og bæresele. Hun holder os vågne til sent ud på aftenen og så et par gange eller flere om natten. Vi praktiserer baby language, det har hjulpet os en del, men nogen gange er det ikke nok at kunne forstå på hendes lyde, at hun har bøvl med maven, hvis vi alligevel ikke kan afhjælpe det – ja så det er jo ikke den gyldne løsning på alle baby-udfordringer, men det er en hjælp.

Ida er skøn og dejlig!

Hanne er kommet i en mødregruppe, med 7 andre mødre, så vi er 8 mødre med babyer i alt! Der er 7 drenge og så Ida 🙂 Der er fire førstgangsmødre og fire andengangsmødre, alle er rigtig søde, og det er skønt at mødes med ligesindede:)

Hanne har smidt 13 af de 14 kg hun havde taget på under graviditeten. Nu kæmpes der med at tabe det sidste, og bytte lidt fedt ud med muskler og at stramme op hist og her. Foreløbig sker det ved at gå mange ture med barnevognen op og ned ad vores stejle bakkede veje. Det bliver målt med app, og i maj blev det til de 97 km, i juni er der allerede gået 23 km. Om et par uger er det meningen, at Hanne skal begynde til Anaana Crossfit sammen med et par andre fra mødregruppen (Crossfit for mødre med babyer, tirsdag og torsdag formiddag). Så skal der svedes igennem! 🙂

Rosa var på koloni med børnehaven i sidste uge. Hun sejlede væk mandag morgen og kom først hjem fredag middag og var ca 100 km inde i fjorden, i Kapisillit, med 16 andre børn og seks voksne. Det var hårdt at sende sin lille pige afsted!!! Men hun har haft en fantastisk tur, og det var nu også en dejlig stille uge mens hun var væk 🙂 Vi var alle glade for at få hende hjem igen!

Rosa tegner, skriver bogstaver og løbecykler, leger med sten, hopper i vand, løber og hopper på et ben, slår kolbøtter, laver piruetter og laver i det hele taget mange vilde stunts i vores sofa, i vores dobbeltseng, i vindueskarme, på sofaborde, på gulvet og hvad hun ellers kan finde på! Rosa elsker sin lillesøster. Rosa lærer om bl.a. hajtænder, fodgængerovergange og alle færdselsskiltene, når Hanne og Ida henter hende i børnehaven og går hjem, ca 1,5 km. Så går Hanne med barnevognen og Rosa enten går eller cykler på sin løbecykel.

Claus fyldte 36 år i lørdags. Det fejrede vi ved at sejle ind i fjorden til Qooqqut sammen med to sæt gode venner. Det skulle egentlig have foregået i vores egen båd, der ellers næsten lige er kommet i vandet. Men den havde lige et par uforklarlige fejl nogle dage før afgang, så det droppede vi. Istedet sejlede vi med vores gode venner Maja og Gustav i deres båd Ronja, som er noget større end vores egen Kluk. Vi sejlede ind til Qooqqut lørdag morgen og spiste frokost på restauranten derinde (Qooqqut Nuan), der netop åbnede for sæsonen den lørdag. Klaus og Anita og deres to piger, Sidsel og Lykke kom også i deres egen båd og var med. Resten af eftermiddagen nød vi vejret, sol men lidt kølig blæst, og naturen og selskabet, spillede kort og snakkede. Der var ingen sne derinde, og det grønne piblede frem alle steder, ligesom smeltevand fra fjeldene omkring fossede afsted i små og store bække og elve. Om aftenen grillede vi over bål på en medbragt rist – gode bøffer, pølser og snobrød. Solen gik ned bag et højt fjeld allerede kl 19.40, og så blev det køligt. Vi havde lejet en hytte og skulle overnatte til næste dag, så vi trak derind efter at have sagt farvel til Klaus og Anita, der sejlede hjem. Gustav og Maja overnattede i deres båd. Vi spiste morgenmad sammen på restauranten næste morgen og sejlede hjemad igen. Dejlig tur, og den bedste måde man kunne fejre sin 36-års fødselsdag på!

Vi har haft et dejligt besøg af Birgit, Claus´ mor i starten af maj. Rosa var glad for at se hende igen (Det var vi andre også!) og de to fik leget en masse sammen. Birgit var også god til at gå nogle ture med Ida, så Hanne kunne få sig nogle gode lure i løbet af dagen. I det hele taget skønt med en ekstra voksen i huset, til at tage sig af Rosa eller Ida eller madlavningen eller støvsugning. Vi fik gået nogle dejlige ture sammen, snakket om bøger, spist take away, fejrede Mors Dag, hvor både Hanne og Birgit fik fine kopper, dekoreret af Rosa og Claus. Vi var også ude på vores terasse for første gang i år og nyde øl og is i solen sammen med Birgit.

Sneen er endelig næsten væk – der ligger stadig en del i skyggerne og foran vores hus er der stadig små bunker. Vi har kæmpet med at få netop sneen foran vores hus væk de sidste par uger, fordi vi skal i gang med et større byggeprojekt. Vi skal udvide vores terasse fra ca 8 kvm til 25 kvm. Vi udbygger den sammen med vores nabos terasse og projektet er så småt begyndt i dag, med delvis nedrivning af naboens terasse. Vores naboer Nina og Michael har fået besøg af hans forældre, og især hans far skal også hjælpe til. Michael er tømrer og er vores projektleder. Nu venter vi bare på at materialerne ankommer. De blev forsinket og kommer først med det næste skib omkring d. 10. juni. Og så har vi også gået og ventet på en byggetilladelse… Dejlig bureaukrati vi har her en gang imellem. Tilbage i marts søgte vi først om arealtildeling (Ingen ejer jorden, så vi skulle søge om arealtildeling for det yderligere grund vores terasse vil komme til at dække). Da den så endelig kom, skulle vi så søge om byggetilladelse – den kom endelig i dag. Og som om det ikke er nok, så skal vi bagefter søge om en ibrugtagningstilladelse, når vi har bygget færdigt! Men nej, hvor vi glæder os til at få en så stor terasse. Den skal nydes resten af sommeren, som forhåbentlig bliver fantastisk og solrig.

Den 21. juni er det nationaldag, og så kommer Hannes mor og moster på besøg samme dag. Det glæder vi os til.

Her følger en bunke billeder fra telefonerne 🙂

Ida træner nakke 🙂

Ida i viklen hos anaana

To smukke piger!

Vores store pige hjælper til med at tømme opvaskemaskinen

Besøg af farmor:

Rosa og farmor leger med modeler-voks

Farmor og og Ida snakker – og matcher 😉

Farmor og Ida på terassen

Sæbebobler på terassen

Mmm, lynstang i solen på terassen

Rosa drager afsted på koloni:

Ida og Ataata på havnen mandag morgen, hvor vi vinker farvel til Rosa, der skal på koloni. Uh, det var køligt den morgen!

Her kommer Rosa endelig hjem til os igen – i fuldt solskin!

Vi har fået vores dejlige glade Rosa i havn og i ataatas favn!

Sejltur til Qooqqut på Claus´ fødselsdag:

Sejlturen til Qooqqut. Ombord på Ronja blev Ida placeret på bordet imellem os, med Maja og Claus på den ene side, Hanne og Rosa på den anden, og Gustav som kaptajn.

Velankommet til Qooqqut. Vi nyder solen på restaurantens trappe.

Ida i bæresele inde i Qooqqut – her havde vi ikke barnevognen med.

Claus med Ida i bæreselen og fin udsigt.

Vores hytte inde i Qooqqut.

Selfie – Hanne og fødselaren

Gustav og Maja, om aftenen inde i varmen i hytten.

Rosa vækker ataata i sengen i hytten næste morgen.

Sejlturen hjemad i Ronja – smukke Ida.

HJemme igen pinsesøndag – Rosa ser film, ataata og Ida sover.

Slut prut for denne gang 🙂

Velkommen til lillesøster

Så skete det endelig! Syv dage over termin, den 6. april 2017, kom vores lille ny datter til verden.

Fødslen gik godt – første ve kl. 15.30, vi var på fødegangen kl. 20.00 og hun var født 21.11. En smuk lille pige på 3140 g. og 51 cm, med blå øjne og fin mørk hårpragt.

Anaana og nuunu – her en halv time gammel

Nuunu – ét døgn gammel

Nuunu og ataata

Nu har vi nydt de første to ugers barsel, er faldet til herhjemme med et nyt familiemedlem, ved at vende os til betydelig mindre søvn.

Rosa er blevet storesøster og hun elsker sin lillesøster. Hun vil gerne holde lillesøster, og ae og kysse hende. Så er Rosa lige så stille ved at vende sig til at man skal være forsigtig når man er i nærheden af nuunu, og hun har lige skulle afprøve vores grænser og tålmodighed, med dertilhørende konflikter – hvilket var forventeligt, men som også allerede er ved at blive bedre. Vi forsøger at inddrage Rosa i at hjælpe med nuunu, hvor det kan lade sig gøre, vi overdøser hende med kærlighed og forsøger at gøre mange ting sammen med hende alene.

Den stolte storesøster Rosa med lillesøster

Og nu har vi så endelig også fundet et navn til nuunu:

Hun hedder Ida Maliina Andersen-Aagaard

Det tog os noget længere tid at finde hendes helt rigtige navn, end da vi skulle finde storesøsters navn. Men fredag aften blev det besluttet og imorgen mandag går vi ned på præstekontoret og får hendes navn registreret.

Få timer efter Ida var født, sagde Claus at “hun ligner en Ida”, altså moster Ida i København, Hanne gav ham tildels ret (meeen synes nu mere hun ligner Rosa på en prik). Efter gennemgang og forkastelse af mange fine pigenavne, endte vi med, at vi begge bedst kunne lide navnet Ida. Og så deler hun navn med Hannes dejlige lillesøster og moster til vores to døtre. Ida betyder forøvrigt “den virksomme” eller “den ædle”. Google fortæller desuden at det også er et pigenavn i Indonesien og Malaysia, hvor det betyder “smuk”.

Maliina er et grøndlandsk navn, som vi begge kan lide. Maliina betyder “den man følger”. Maliina er også navnet på solen (der følges af den forelskede bror, månen) i et gammelt grønlandsk sagn om solen og månen.

I dag er Ida 17 dage gammel, og har poseret foran Claus´ kamera.

Ida bliver fotomodel, 17 dage gammel!

Ida med de blå øjne

og til sidst et billede fra puslebordet:

Ida snakker med solen og elefanten ved hendes pusleplads.

We are back!

Sidste indlæg blev skrevet af Sanne for ca 1½ år siden – så nu er det vist på tide at skrive lidt igen 🙂 Dette især fordi familie m.fl. måske snart vil have et ønske om at høre lidt mere her oppe fra, herunder se lidt billeder.

Så ja, 2016 er gået, og nu skriver vi 2017.

Rosa er blevet en stor pige på tre år, hun er begyndt i børnehave, og nu skal hun til at være storesøster lige om lidt.

Ja, for Hanne er gravid – faktisk var termin d. 30. marts 2017 – men baby er ikke kommet ud endnu.

img_0239.jpg

Hanne tre dage før termin

Vi har en skøn vinter, med sne op til vinduerne, og snerydning ud til bilen og sneskrabning af bilen med jævne mellemrum. (Nå ja – vi har købt bil – det gjorde vi i sensommeren 2016 – En Honda CVR fra 1999).

Her lidt billeder af vores sne 🙂

IMG_0016

IMG_0020

Bilen skovles frem en morgen i februar.

IMG_0145

IMG_0156

Vores redningsmand/kvinde mange morgener.

IMG_0161

Rosa i “tunnelen” ind til vores dør – ca fire meter høj!

Det var alt for nu – stay tuned, vi forsøger at opdatere lidt mere jævnligt 😀

Slut indlæg fra den dejligeste ferie :D

Der er alligevel gået 14 dage siden vi kom hjem, men vi har alle sammen været så “heldige” at ligge syge indtil nu.

Men nu må vi hellere få sat punktum for den fedeste oplevelse ever.. Vores tur til Grønland.
Det blev d. 30 Juli og vi skulle på ø tur, til Qoornoq hvor mændene skulle ud på rensdyr jagt i løbet af de par dage vi var der.
Planen var at vi skulle afsted i Claus og Hannes båd, ,og vi fik pakket vores ting, læs MANGE tasker, poser og sække, og vi synes faktisk at vi havde begrænset os, men nej….. Det kunne vi nok have gjort bedre 😀

Ombord på båden og ned og tanke, og desværre var der motor problemer, så det var så ikke lige med den båd vi skulle afsted desværre…
Det blev en underlig dag, vi tog hjem i hold med Rosa, Stine og Liv, ,Sanne, Hanne og Asbjørn samt alle vores “få” tasker, poser og sække.
Claus og Finn blev og fik tømt båden for brændstof og fik sørget for at båden kom hjem.
DSC_0015

Vi andre sørgede for at tilberede Burgere som efter planen var denne dags aftenmåltid til mændende kom hjem og så gik den vilde planlægning ellers…
Det resulterede i at vi kl. 20:45 sejlede ud fra havnen i en anden båd der var stoppet til og forhindret i at ssejle stærkt pga alle vores tasker, poser og sække xD
Det var flinke Williams som tog os ud på 3 timers sejltur til Qoornoq.
Jeg lader billederne tale for sig  selv 🙂
DSC_0017J DSC_0022
DSC_0049A DSCI2542
DSCI2544
Vi gik søtrætte i seng ved midnatsstid da vi var færdige med at slæbe tasker, poser og sække op til huset.
Næste morgen stod vi op til… Paradis… Vil jeg beskrive det som om…
Små iskosser der var strandet så vi kunne røre ved dem, og hugge stykker af dem til køleboksen…
Børnene legede med Rosa, og vi var alle ude og gå og se på sten og bittesmå fisk der var strandet i små pytter efter det var blevet lavvande.
Vi gik en tur ud for at se det gamle fiske pakkeri tror jeg nok det var, og det var mægtigt interessant at se og forestille sig hvordan det har fungeret dengang det var en aktiv arbejdsplads.
Det var en super hyggelig hytte vi boede i, der var sovepladser ovenpå hvor vi næsten allesammen kunne være.. Asbjørn måtte tage sofaen nedenunder dog.
Fint lille køkken med alt hvad der skulle bruges, samt lille indendørs das.
Jo  jo der var osse indlagt strøm.. Hanne fandt en fin lille cigar-oplader 😉 xD
Vi var ude og bestige Qoornoq.. Ikke så højt, men højt nok til at få et fint overblik over øen og de mange smukke iskosser vi var omringet af.
Vi så forøvrigt osse en hval.. Hvilket fantastisk syn… Virkelig…
Om lørdagen drog Claus, Finn og Asbjørn på rensdyr jagt som desværre var begrænset af at de ingen båd havde, så de måtte nøjes med at tage over til Bjørneø hvor de ingen rensdyr fandt desværre, men havde en uforglemmelig oplevelse oppe i højden.
Det var underligt at tænke på at vi allerede dagen efter skulle hjemad.. Det er så smuk natur, smukke Qoornoq.
Her lidt billeder fra den mest fantasiske natur..
DSCI2562DSCI2565
DSCI2567DSCI2572
DSCI2574DSCI2585
DSCI2594ADSCI2594D
DSCI2630DDSCI2636H
DSCI2636KDSCI2643A

Det var om søndagen, og om mandagen var dagen hvor vi skulle hjemad.
Vi havde en kanon hyggelig dag hvor vi fik pakket, været ude og spise frokost med Hanne og Rosa, været i lufthavnen med bagage før tid, så vi var klar til afrejse om aftenen.
Inden vi skulle afsted var Hanne til møde og Claus på arbejde, så vi havde Rosa og tog med bussen til Nuuk hvor vi mødtes med Hanne og Claus og gik ud og spiste, dejlig mad og masser af hygge.
Det var et meget vemodigt farvel, og et par af os græd lidt da vi forlod den skønne lille familie.
Men selvfølgelig er det ikke et farvel til hverken dem eller Grønland… Vi ses jo i Danmark, og vi vender tilbage 😉
Flyveturen hjem gik ganske fint og vi fløj fra Nuuk kl 20 Grønlandsk tid, og forlod Kangerlussuaq ca kl 22:40 og kl 8 dansk tid var vi hjemme 🙂

Liv havde en sjov oplevelse i det lille fly.
Hanne havde lært hende at sige “må jeg tage 2” på grønlands… Det gav mange småkager og bolcher af den søde stewardesse 😀
Og så fik de lov til at komme ud og se kockpittet.. Det var jo en suveræn oplevelse for dem 🙂 🙂

Så gik turen hjem med tog og bus og tog igen, og så kom vi til Klippinge hvor vi gik lige i sofaerne alle sammen.
Og lad mig lige sige.. Hvis det var svært at omstille sig til tidsforskellen i Grønland, så er det INGENTING i forhold til den anden vej.

Men det er ligemeget, det er det hele værd, og vi siger alle sammen TAK Hanne, Claus og Rosa for et par dejlige uger fyldt med oplevelser og grænse udvidelser…
Og TAK for muligheden, vi savner jer og glæder os SÅ meget til at se jer igen.
Her lidt billeder fra den sidste dag og hjemturen 🙂

DSCI2831 DSCI2856

DSCI2867B DSCI2868

DSCI2882 DSCI2898

DSCI2902 DSCI2916

DSCI2917

Tak for denne gang 😀 😀

Nyt for vores ferie :D

Ja.. Jeg er ikke den bedste blogger.., så det der med at skrive hver dag, det går ikke helt så godt..
Så derfor kommer her lidt af det hele der er sket siden sidst.

Vi har oplevet en masse spændende.
Vi har vandret ved Lille Malene (Quassussuaq), desværre ikke så langt, men det var super flot og rigtigt spændende terræn at gå i.
Stine er jo bare en klatre abe, der er ikke noget at gøre, og flyver nærmest hen over bakke og dal.
Liv er lige i hælende og bliver mere og mere modig.
Jeg selv er ikke helt lige så modig, men det kommer stille og roligt, og jeg får virkelig overskredet grænser mere eller mindre konstant.
Jeg kunne sagtens bruge at vores ferie var lidt længere så jeg kunne nå at udfordre mig selv lidt mere så jeg måske oven i købet kan følge med min familie 🙂
1 2
Klatretur ned mod vandet hvor Hanne, Claus og Rosa bor 🙂

3
4

5Fra vandreturen ved Lille Malene

Så har vi været på Natuonal museet i Nuuk, hvor vi har set en masse spændende omkring Grønland gennem tiden..
Vi har set hvordan de boede for mange år siden, og hvordan de gik klædt ude, inde, til fester og i kirke, jo der var meget spændende og kommer vi herop igen engang, ja så tror jeg gerne at jeg vil derind igen.
Vi har handlet en del, og jeg må sige at priserne er noget anderledes end i DK.
En øko agurk sat ned i pris koster 20,- og en pakke choko pops som ungerne elsker koster 42,-
der fandt vi dog et billigere alternativ endda i økologisk udgave kun til 30,-
Vi har osse hygget en hel masse hjemme hos Hanne og Claus..
Spillet en masse Settlers, som børnene og undertegnede er blevet ret vild med..
Lavet en masse god mad, her kan nævnes som før beskrevet lasagne med rensdyr, grill røget torsk, hjemmelavede fiskefrikadeller, rensdyr steg, asiatisk lækker vokret med små forårsruller og lækker ret med grøntsager og nudler, samt hjemmelavet pizza med lige hvad man ønskede derpå.
Jo, og så har Finn fået et klaver samarbejde med Rosa som virkelig er et hit… Der er både god klang og samarbejde når de først går igang 😀

67
Her lidt billeder fra hjemme hos Hanne, Claus og Rosa 🙂
8
9
10
Vi har osse været ude og se Claus arbejde ved Royal Arctic Line.
Meget spændende, og en rigtig hyggelig tur derud på egen hånd med bus.
Der er lidt billeder derude fra, og fra turen, desværre fordelt på pigernes telefoner da vores kamera gik tør for strøm desværre…, men jeg laver nok et indlæg mere, så kan det være at der kommer lidt af dem med.
Tak for en fin fremvisning Claus 🙂
Her lidt fra udsigten både fra huset vi bor i, samt ned imod vandet.

1112

Det var alt for denne gang 😀

Ferie i Grønland!

Så blev der tid til at skrive lidt fra vores første dage hos Hanne, Claus og Rosa i Grønland.
Vi ankom d. 20 Juli ca kl 23:00 Grønlandsk tid, dvs 02:00 dansk tid til Kangerslussuaq.
Det havde været en pragtfuld tur indtil nu.
Vi startede ved 16:00 tiden fra Klippinge hvor vi rejste med tog Klippinge – Køge – KBH Hovedbanegård – KBH Lufthavn.

Børnene  var spændte og havde god tålmodighed hele vejen igennem, dog var de 2 timers ventetid i lufthavnen lidt for kedelige for dem, men vi kom da igennem 🙂

Flyveturen med den store airbus var super behagelig, og de er så søde ombord til at fortælle alt hvad der sker.
Jeg (Sanne) lider enormt af flyskræk, og jeg synes virkelig at det blev taklet til mange stjerner.

DSCI1776 DSCI1763Dejlig udsigt og dejlige børn.. Airbus’en Danmark – Grønland

Nå, men tilbage til Kangerlussuaq.
Vi skulle så efter planen have været med et lille fly til Nuuk 20 min efter, men nej..
Det var tåget i Nuuk, så de ville ikke flyve dertil, se dette billede fra dagen efter.. Man kan godt forstå det…
DSCI1823
Vi blev så indkvarteret på lufthavns hotellet, og vi var heldige.. Vi kunne være blevet kørt til et vandrehjem i nærheden.
Vi fik det dejligeste værelse med det hele, god udsigt, stue, soveværelse og stort badeværelse.
Efter at børnene havde været på legeplads i solen kl 2 om natten dansk tid, gik vi i seng så vi kunne være friske til næste formiddag hvor vi kl 11 skulle flyve til Nuuk.

Næste morgen tirsdag efter morgenmaden var vi klar til rejse.
Klokken blev 11:00, 11:30, 12:00, 12:30 og kl 13 kom vi om bord og afsted.

DSCI1818 DSCI1821
Vi venter i Kangerslussuaq, og sååå kommer vi afsted 😀
Vi blev hentet i Nuuk af Hanne ved 14 tiden og så gik turen hjem til dem, hvor vi blev installeret i et lækkert hus de har lånt til os.

Vi fik hygget om aftenen, fik lækker rensdyrs lasagne, lidt god vin og hygget en masse og med vilje holdt os oppe til kl 21 for det er hårde 4 timers tidsforskel siger jeg jer, og det mærkes.
Næste dag Onsdag tog vi til Nuuk for at se dronningen og prins gemalen ankomme.
Det var superflot, om morgenen havde vi set kongeskibet Dannebrog sejle ind i fjorden, så nu skulle vi se det tæt på.
Det gik der et par timer med, hvor vi osse fik været inde og se hvor de bl.a syr nogle af de flotte dragter samt bearbejder sælskind, og pigerne fandt noget sne at trampe rundt i bagefter.. Det er da lidt sejt, i Juli md.
Om aftenen lavede Finn mad, han lavede sin kaningryde, bare med kylling.. Meget lækkert og der blev godt nok spist op.

Stine og Liv leger SÅ godt med Rosa.. Det er så dejligt, ikke mindst for Rosa, men osse for pigerne at de får lært deres niece at kende, for det har de virkelig glædet sig meget til.
Vi gik i seng ved 21 tiden.. Det er stadig på dette tidspunkt lidt svært at holde sig vågen… Tilvænningen går liiidt sløvt 🙂
Det er så dejligt at være her, det er stort, vildt, råt og lidt skræmmende men osse helt vildt spændende.
Og så er det rart med noget tid med Hanne og Claus.. Det er jo sjældent, vi er meget glade for at have fået muligheden.
DSCI1861kopi

Dronningen og prins gemalen…

 DSCI1912Hej hej fra os alle sammen 🙂

torsdag d.23 var dagen hvor vi tog ud for at fiske i Claus og Hannes fine  båd.
Det var en dejlig tur med ikke så mange bølger, dog alligevel lidt “bump på vejen” og det havde jeg (Sanne) lidt svært ved at takle først, men det lykkedes, og til sidst var det jo ingenting.
Rosa, Stine og Liv hyggede sig på lige fod med os voksne og det var en skøn skøn tur.
Finn og jeg fik fanget 2 store torsk.. Reelt 2 store, en kæmpe og så et par mindre.. Vi tog kun de 2 store med hjem.
Vi fik set det store smukkebjerg Sermitsiaq pakket ud af tågen samt det eller de smukkeste springvand.. Helt vildt smukt, og barskt på samme tid.
Vi fik osse set mange smukke små isbjerge, virkelig imponerende….
På vej tilbage fik vi et kort glimt af nogle sæler.

Hjemme igen gjorde vi klar til at grille den lækre fisk og noget kylling til Hanne.
Det blev grillet med rygeflis så kødet fik en lækker røget smag, hvilket ikke lige faldt i børnenes smag desværre.
Lidt billeder fra i dag 😀

DSCI2079 DSCI2083

DSCI2089 DSCI2097

DSCI2121 DSCI2069
Rosa Iluuna og hendes Anaana Hanne (Anaana betyder mor på grønlandsk)

DSCI2114Bye ..

Der vil komme mere snarest 😉
Sanne.

 

Vi har besøg!

Så har Rosa fået besøg af sine to søde mostrer Stine og Liv, morfar Finn og Sanne. De blev lige en dag forsinket, da tågen hang tungt over Nuuk, så flyene ikke kunne lande.

Nu er de her, og det er skønt.

I den anledning, vil vi have en gæsteblogger til at skrive de kommende dage. Det bliver Sanne, der skriver om hvad de nu ser og oplever her i Grønland.

Mvh Hanne

Sommer i Nuuk

Så gik der lige et halvt år, siden vi sidst skrev noget her. Dengang fejrede vi Rosas første fødselsdag og for et par dage siden blev hun så 18 måneder – 1 ½ år. Sikke meget der er sket på det halve år!

Det har været en lang vinter – hvor der dog også er blevet plads til kælketure, skiture og en enkelt dykkertur. Vi har haft besøg af Birgit og Erik, og både Hanne og Claus har hver for sig, været en tur til Danmark, uden Rosa! Og nu er det så endelig blevet sommer. Det skete ca. den 25. juni! Med et par enkelte varme dage før det, men det var først der at sneen var helt smeltet, og det grønne spirede med lynets hast op alle steder. Og nu har vi så lige haft to uger med det skønneste varme sommervejr. Solskin hele døgnet, bare ben, øl på altanen, grillmad, og Rosa er sluppet løs i naturen!

Rosa leger med vand på altanen

Rosa leger med vand på altanen

Ved vandet, lige enden for vores hus

Ved vandet, lige enden for vores hus

Rosa på vej op ad fjeldet bag vores hus

Rosa på vej op ad fjeldet bag vores hus

Rosa ved vandet

Rosa kaster sten i vandet

Rosa kaster sten i vandet

Rosa klatrer og klatrer

Rosa klatrer og klatrer

klatretårn

Nu har vi boet i vores hus i ca et år, og denne sommer er der så lidt mere overskud til at se på “haven”. Vi har nu to chiliplanter og to tomatplanter i vindueskarmen. En rabarber der spreder sig neden for vores altan. Derudover er Hanne ved at bekæmpe naturen, og etablere små blomsterbede, som en gang har været der, men som er blevet overgroet mere eller mindre af den vilde natur. Det er dejligt tilfredsstillende at lave store bunker af mælkebøtter, græs og andet ukrudt, og se fine bede og en ukrudtsfri gangsti komme frem 🙂

Så taler vi om at give altanen mere læ, vi taler om at udvide den. Vi drømmer om at lave badeværelset om – og vi har opsagt vores tv-pakke!

Vi fik vores båd i vandet for snart tre uger siden – det er dog kun Claus der har nået at være ude og sejle med den, da der var en del der skulle gøres i stand. Vi har også fået nogle nye medejere, da én af vi oprindelige tre parter, gerne ville ud, og have en mindre jolle i stedet. Da båden var tip top klar, og vores nye medejere var med ud og sejle den for at blive oplært, havde båden desværre et sammenstød med en fiskekasse, som en eller anden idiot havde ladet flyde i vandet. Det har betydet en beskadiget propel, og måske mere. Så nu skal vi have båden op og undersøgt. Suk!

Så Hanne og Rosa har stadig en sejltur til gode i denne sæson.

Lige nu er det sommerferie for mange mennesker, og vi holder da også fri fra bl.a. kor og babysvømning, men går på arbejde og i vuggestue. Vores ferie er udsat til når vi får besøg af Finn og Sanne, Liv og Stine her i slutnignen af juli, og når vi tager på en længere tur til DK til oktober. Både Claus og Hanne skal på nogle kurser, og så tager vi lidt ferie oven i. Hvor vi har planer om at nå forbi, Jeksen, Stevns, København og Kårahult.

Hannes kor holder som sagt pause, men i foråret havde vi en STOR koncert, sammen med det kendte grønlandske band Nanook. Se lige de fine billeder og anmeldese her (De dygtige vil kunne spotte Hanne på nogle stykker af billederne). I sidste time fandt vi en babysitter til Rosa, så Claus også kunne komme ind og se koncerten.

 

Og en lille status på Rosa (Selvom det er svært at holde det kort)

  • 78 cm høj
  • ca 9,5 kg.
  • 12 tænder
  • går, løber, klatrer, kravler, danser
  • taler konstant, både dansk og grønlandsk
  • behersker derudover mindst 20 babytegn
  • øver sig i at bruge potte – med vekslende held
  • spiser og drikker selv
  • skøn, glad, udadvendt og fantastisk pige!
Rosa Iluuna 1½ år

Rosa Iluuna 1½ år

 

I påsken havde vi besøg af Claus´ forældre. Vi nåede blandt andet ud at stå på langrend, og Hanne nåede en dykkertur under isen, Rosa fik sit første og største påskeæg og vi lavede rensdyr-leverpostej i lange baner.

Der bliver hakket lever og spæk

Der bliver rørt leverpostej!

Rensdyrleverpostej - vi lavede 14 bakker i alt.

Rensdyrleverpostej – vi lavede 14 bakker i alt.

Langrend langrend

 

IMG_3370 IMG_3366

Vores hus omgivet af sne!

Vores hus omgivet af sne!

Hanne, efter 25 minutter under vandet og under isen!

Hanne, efter 25 minutter under vandet og under isen!

Rosas første påskeæg. Hendes otte tænder kunne ikke gnave hul i chokoladen :)

Rosas første påskeæg. Hendes otte tænder kunne ikke gnave hul i chokoladen 🙂

 

Nu er det søndag – og vi tager en tur med Rosa på ryggen en tur rundt om Cirkussøen.