Den 7. juni fik vi besøg fra Danmark. Hannes moster, Naja, kom på besøg og skulle have the royal treatment i vores skønne Grønland. Op til besøget, havde vi bandet en del over vejret, som ikke ville skifte fra vinter, men samme dag som Naja landede, brød sommeren endelig igennem. Tak for det!
Lørdag havde vi planlagt en sejltur ind i Nuukfjorden, til der hvor Nuuks store gletcher bræer. Det regnede vi med var ca. 80 km’s sejlads ud, og det samme hjem igen.
Meget tåget start!
Snart var vi afsted, men der var en tyk suppe af tåge over fjorden, som solen ikke magtede at løfte. Derfor måtte vi sejle langsomt, da vi ikke havde en radar på båden som kunne spotte andre både og isskosser. Ovenfor en båd med radar, som ikke havde samme problemer.
Inde i båden blev der checket mobiltelefonsignal imens tågen skjuler udsigten.
Ja der er faktisk signal selv 75 km fra Nuuk.
Men hen mod middagstid begyndte tågen endelig at lette.
Tågen letter og udsigten toner frem
Selv med tåge er her da meget flot!
Længere inde i en af fjordens udstikkere ligger tågen stadigt tykt.
Måger tager sig en slapper på en isflage.
Naja og Hanne nyder solen og udsigten
Smeltevand fra sneen laver små vandfald
Efter 100 km’s sejlads sagde vores skipper at nu turde han ikke sejle længere, fordi der knap var benzin nok til turen tilbage til Nuuk. Sidste års afsmeltning af is og den relativt milde vinter har betydet at isfjorden var trukket meget længere tilbage end forventet. Selv 20 km’s ekstra sejlads havde ikke bragt os ind til der hvor det sner/sker. Vi havde ellers 260L benzin med, men både er nogle forslugne bæster.
Det var det tætteste på isfjorden vi kunne komme, men den mængde brændstof vi havde med.
Istedet for at sejle længere ind, holdt vi en pause, hvor vi gav os til at fiske.
Så skulle der fiskes! Der er 150 meter dybt.
Inden længe var der bid på havets dyb. Med 150 m snørre ude, så er det lidt sværere at vurdere hvad der foregår i den anden ende.
Li’ e øjed – Avs for den.
Op fra dybet kom en rødfisk. Trykforskellen er så stor at øjenene popper ud, når den kommer op af vandet. Fisken er en delikatesse her i Grønland, og den blev prompte afkroget og puttet i en spand til senere tilberedning. Fisken er fyldt med pigge, og bidder fra sig, hvis ikke man holder fingrene for sig selv. Det er måske ret forståeligt.
Vi sejlede tilbage, og fik affotograferet lidt af den is vi kom forbi.
Nu gik turen hjemad, og tanken var faretruende tom. Vi havde brugt 150 L på at komme frem, og havde nu kun 110 L tilbage. Umiddelbart ikke et særligt betryggende regnestykke. Derfor besluttede vi os for at sejle ind til den nedlagte bygd Qoornoq, hvor vi tænkte vi måske kunne købe lidt ekstra benzin.
I Qoornoq var der dejligt sommervejr, og masser af folk ude og nyde solen og naturen. Qoornoq har masser af sommerhuse, og er derfor meget aktiv i weekenden om sommeren, men har ikke nogen butikker eller fastboende befolkning.
Vi fandt nogle kendte ansigter fra Royal Arctic Line, og de gav os 5 liter benzin fra en lille reservedunk. Ikke helt nok, men hvis vi sejlede økonomisk, så kunne det måske gå.
Sandstranden er dejlig, men vandet bliver nok aldrig over 7-9 grader.
Gummibåden skulle i vandet igen. I baggrunden er den røde båd som vi var på tur med.
Ude på båden fandt vi en reservedunk med 15L brændstof som havde stået gemt væk, og med de 5 L fra Qoornoq, så tingene lysere ud. Vi hældte på tanken og afsted det gik!
10 km syd for Qoornoq, og stadig 55 km fra Nuuk gik motoren død. Fra fuld fart til fuld stilhed. Der blev prøvet at starte igen, og igen og igen. Men moteren gik hele tiden ud igen. Skipper og styrmand diskuterede hvad der kunne være galt, og der var enighed om at der måtte have været vand i benzinen fra de 15L fra reservedunken. Den havde vist også stået over et år, og kondens og fugt ville nok have ødelagt brændeffekten over tid.
Vand/benzinfiltret blev skruet af, og masser af vand blev hældt ud. Det virkede faktisk et stykke tid, men så var den gal igen. Manøvren blev gentaget, men efter et par gentagelser og et par 100 meters fremdrift var det slut. Så kunne motoren ikke mere og det dårlige benzin var for godt blandet op med det gode, og det hele ødelagt.
Nu var gode råd dyre. Heldigvis er der mobilsignal på Nuukfjorden, så en ven fra Nuuk blev ringet op, og vi fik arrangeret at blive slæbt tilbage til Nuuk.
Så lå vi der i havsnød og vuggede blidt i bølgernes vold.
Selv i havsnød er her smukt.
Efter 3 lange timer kom en båd endelig til syne som var den der skulle trække os hjem.
Redningen var ankommet
Med 5 knob i timen mod Nuuk.
Vi var først hjemme ved midnat, godt 6 timer senere.
En flot og spændende tur, som har givet god indsigt i bådlivets mulige udfordringer.
Det vi tager med derfra ud over fantastiske billeder er lektien:
Glem aldrig at have en whiskey i dine reserve-rationer til netop den slags situationer!
andersenaagaard 